Per Lauge Fischer
Klassisk pianist: repetition og akkompagnement

Per er klassisk uddannet pianist, repetitør og akkompagnatør med speciale i Lied og opera. 

Han er uddannet ved DKDM og videregående studier ved den navnkundige akkompagnatør Dalton Baldwin, Frankrig. 1989-2015 ansat ved DKDM som akkompagnatør og repetitør i sang- faggruppen, herunder Opera Akademiet. 
 

 Han havde igennem en længere årrække ansvaret for at arrangere gæsteprofessorer til sangfaggruppen, og var i den forbindelse under indflydelse af bl.a. Helmut Deutsch, Roger Vignoles og Rudolf Jansen samt store sangere som Anthony Rolfe-Johnson, Judith Beckman, Diane Montague og den italienske operacoach Ubaldo Gardini. Gæstelærer ved konservatoriet i Oslo som akkompagnatør ved Ingrid Bjoner. 

Som akkompagnatør har PLF arbejdet med en lang række af Danmarks betydeligste opera- og lied sangere, herunder Inga Nielsen, Ulrik Cold og Ann Petersen. 
 

Han har foranstaltet en betydeligt antal lied-koncerter, herunder en længere koncertrække med 150 lieder af Schubert fordelt på 16 unge sangere. Komponister som Debussy og Tchaikovsky har ligeledes været i fokus for temakoncerter. 

I det seneste årti har han endvidere fokuseret intenst på solorepertoire samt kammermusik i de klassiske genrer klavertrio samt violin- og cellosonater. Disse koncerter har oftest været centreret om enkelte komponister (herunder Bach Das Wohltemperierte Klaviersamlet og programmer koncentreret om Schubert, Liszt og Chopin). I 2020 påbegyndes et omfangsrigt projekt koncentreret om Beethoven. 

Anne Rosing Instituttet

Njalsgade 21F, 7. sal

 2300 København S

 

Office Manager

Tlf.: 25 94 95 99

info@annerosing.dk