
Morten Middelboe Møllemand
Underviser i: Sangerkroptræning, holdsang og solosang
Telefon: 28722528
E-mail: mortenmiddelboe@icloud.com
Underviser i: København
www.mortenmm.dk
Morten blev certificeret sangpædagog i 2018 og har siden da været fast tilknyttet underviserstaben på Anne Rosing Instituttet, hvor han har undervist sangere inden for alle genre såsom singersongwriters, jazzsangere, popsangere, korsangere, Eurovisiondeltagere, signede artister, musicalperformere og operasangere. Morten har undervist både i solosang, på hold og på forskellige kurser herunder kursus i stemmens anatomi og fysiologi. Morten er oprindeligt uddannet i musikvidenskab og psykologi fra Københavns Universitet (2016) og har derfor også en akademisk tilgang til stemmearbejdet, hvorfor anatomisk nørderi ofte er en del af hans arbejde med sangstemmen.
At se glæden i en sangers ansigt, når sangteknikken virker og stemmen klinger frit og ubesværet, er altid drivkraften og målet i Mortens undervisning.
Morten har en særlig indsigt i optræningen af sangerkroppen. Han er en efterspurgt træningsnørd, der formår at forbinde sangerkroppens præcise afbalanceringsarbejde med styrketræning i fitness. Morten har desuden specialiseret sig i manuel behandling af kompensatoriske spændinger i kroppen og omkring struben.
Han arbejder som korleder og har i sin tid som sangpædagog flere års erfaring med at lave workshops for kor.


