Theresa Sølvsteen
Underviser i: drama
og scenisk nærvær

Theresa Sølvsteen er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2011 og er certificeret sangpædagog i Anne Rosing Metoden.

Hun fik sin debut på Aarhus Teater som del af det faste ensemble i Christian Lollikes succesforestilling "Det Normale Liv", som også spillede på Caféteatret i København.
Herefter medvirkede hun i Teaterkoncert med sange af Leonard Cohen som udover Aarhus Teater også spillede på Aveny-T i København. Hun spillede Varja i "Kirsebærhaven", Cécile de Volange i "Farlige Forbindelser", og var med til at opføre debut-bearbejdelsen af Josefine Klougart's "Hallerne".

 

På de mindre scener har hun medvirket i "Ravna og den store Viking" samt "Nøddeknækkeren" på Teatret Masken, Orla Frøsnapper på Frilandsmuseets faste teaterscene og "Hva' tror du selv" med Teateriet Apropos.

Som dubber har hun lagt stemme til forskellige figurer i tegnefilmene "Løvernes Garde", "Kulipari" (Netflix), "Biler 3", "Find Dori", "Star Darlings" og indlæst "Killjoy Manifest" af Sara Ahmed for forlaget Lindhardt og Ringhof.
 

Theresa har gennemført to masterclasses med den engelske stemmetræner Patsy Rodenburg. Hun underviser privat i sang, stemme, skuespil, sangfortolkning og scenisk nærvær og har undervist på Det Danske Filmskuespillerakademi. Theresa underviser i drama og scenisk nærvær på Anne Rosing Instituttet.

Anne Rosing Instituttet

Njalsgade 21F, 7. sal

 2300 København S

 

Office Manager

Tlf.: 25 94 95 99

info@annerosing.dk