Troels Nordal Mørkenborg
Underviser i: solosang
Troels Mørkenborg er kandidatuddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium (2016) med
hovedfagene rytmisk sang, sangpædagogik og SDS (sang, dans og spil). Efterfølgende har
han videreuddannet sig inden for Anne Rosing Metoden både den 3-årige certificering som
sangpædagog (2020) og den 1-årige rehabilitering af sang - og talestemmen (2020).
Troels er en dedikeret underviser, som har en bred faglig interesse. Han underviser privat i
Aarhus, hvor han hjælper forskellige typer af sangere - fra amatører til professionelt uddannede sangere og artister. Uanset hvilke udfordringer man som elev kommer med, tager Troels altid udgangspunkt i den enkelte elevs mål og drømme.
Han er timelærer ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han bl.a. underviser i rytmisk sang i Aarhus og Aalborg.
Troels har stor indsigt i de forskellige udfordringer, der er i musikbranchen og hjælper mange
artister, korsangere og sangpædagoger med at skabe balance mellem det omskiftelige
arbejdsliv og egen sangtræning.
Ved siden af sit virke som sangpædagog er Troels korsanger, saxofonist og danser for
Benjamin Hav. I den sammenhæng har Troels spillet på mange af landets festivaler og
koncertsteder samt spillet i TV og radio.
Tidligere har Troels bl.a. undervist på musikskoler, MGK og som gæstelærer og censor ved
Det Jyske Musikkonservatorium.