Citater fra deltagere på Årskursus
"På Anne Rosing Instituttet blev jeg præsenteret for en måde at arbejde på som sanger, der lærte mig at bruge min stemme på en bæredygtig måde. Jeg oplevede hvor fri jeg faktisk kan føle mig og hvor meget jeg kan lyde som mig selv og min krop. Jeg blev taget alvorligt som sangerinde og lærte hvordan jeg kunne varetage og arbejde med min stemme på et professionelt plan og i nogle omskiftelige og uforudsigelige situationer. Jeg har aldrig syntes det var sjovere og friere at synge end nu og det kan jeg bl.a. takke Anne Rosing Instituttet for."
Emilie Molsted -(JADA)
"Grundkurset er et frirum, hvor hverdagen bliver sat på pause, og der er tid og plads til fordybelse i sangerkroppen og sangersindet. I et trygt og hjertevarmt rum med støtte fra de andre kursister og de dygtige og kompetente undervisere, har det været muligt for mig at se lidt længere ind, at være mere åben og dermed bryde dårlige vaner og udvikle mig. Da jeg startede med sangerkropstræningen, oplevede jeg en meget naturlig sammenhæng mellem min krop og mine følelser, og jeg kan både mærke på mig selv og se på andre deltagere fra holdet, hvor stærk en effekt det har på den musikalske formidling at blive bedre til at kommunikere fra kroppen.
Grundkurset har dannet et solidt fundament for min videre sangpraksis, min viden om kroppen og alt i alt været utrolig lærerigt for mig som både sanger og sanglærer."
Katrine Nordbo
Sanger og sanglærer
"Som kordirigent for børn og voksne har jeg i mange år bare brugt min stemme uden at tænke over det. Jeg sunget for, talt højt og tydeligt for op til 400 prs på en gang uden forstærkning. Men de seneste år har jeg oftere og oftere mistet stemmen i lange perioder. Især i forbindelse med forkølelser. Udover at det er ubehageligt og upraktisk er det også dyrt. Dette år hvor jeg har fulgt grundkurset har jeg ikke mistet stemmen een eneste gang. Min nyerhvervede bevidsthed om krop, form og stemme har gjort min stemme stærkere. Samtidig har jeg fået redskaber til endnu bedre at kunne hjælpe mine sangere til at kunne intonere rent samt synge homogent i både top og bund."
Jakob Høgsbro
Dirigent, komponist & musiker
"Jeg har gået på MGK i 3 år, haft utallige sanglærere, og jeg startede på Anne Rosing Grundkursus fordi jeg altid har haft stemmeproblemer, jeg ville gerne vide mere om hvad der forårsagede dem og hvad jeg kunne gøre for at fjerne dem. Specielt kropsarbejdet med de grundige udstræksøvelser og rehabiliteringsøvelser har skabt meget mere balance, mindsket stemmeproblemer og centreret min stemme. Jeg har nu værktøjer jeg bruger både ved indspilning og på scenen. Hertil har de mange workshops under grundkurset med div. coaches og skuespillere om performance hjulpet en kæmpe ro og selvtillid på vej ift. at optræde. Jeg kan klart anbefale kurset til alle der ønsker større balance mellem krop, sind og stemme, både nybegyndere og øvede."
Emma Grankvist
Sanger
"Jeg har længe haft lyst til at dykke dybere ned i arbejdet med min sangstemme. Anne Rosing Instituttet byder på mange spændende forløb og grundkurset, som jeg har været med på gennem det sidste år, har været en spændende rejse for mig og har en stor og afgørende betydning for mit videre virke som sanger, guitarist og performer fremadrettet. Kombinationen af arbejdet med krop, stemme og psyke som kurset præsenterer er af en så særlig grundig og funderet karakter, at man ikke kan undgå at flytte sig ud i landskaber der både overasker og styrker. Jeg kan på det varmeste anbefale det til alle der skulle have en interesse."
Sara Lewis Sørensen
Sanger, guitarist og performer
Et lille skriv om ARI ❤
"Anne Rosing Instituttet har haft en stor indflydelse på min hverdag og min tro på at jeg med min egen vilje og overbevisning kan komme rigtig langt.
Først efter grundkurset på ARI føler jeg, at jeg kan stå inde for sætningen "Jeg er sanger" når jeg snakker om mit erhverv.
Det skyldes jeg er begyndt at turde og satse på forskellige projekter som jeg før i tiden ikke har kunne se mig selv i. Jeg er for nylig kommet med i vokal ensemblet Dopplers og ARI har uden tvivl været mit springbræt til at gå til optagelsesprøve med den overbevisning at "jeg er sanger".
Jeg har ofte fået af vide at det 'bare' handler om at turde, men det er svært at udføre når man ikke har mærket effekten af det. Det har jeg nu. Tak ARI ❤"
"Grundkurset har for mig været en uundværlig del af min proces i at få skabt et stærkt fundament for min udvikling som sanger, samt i forberedelserne til at indspille og udgive min musik.
Kurset har givet mig en grundig forståelse for hvordan den sunde sangerkrop fungerer, både teoretisk og i praksis. Kombinationen af det psykologiske arbejde med sangerkropsarbejdet, har været afgørende for at kunne slippe gamle vaner og spændinger på vejen mod et mere afbalanceret udgangspunkt for min sang.
Arbejdet på grundkurset har ikke kun udviklet mig som sanger men som menneske, og jeg kan anbefale alle sangere at give sig selv den gave at tage på Grundkursus på Anne Rosing Instituttet."
"Mit forløb på grundkurset har givet mig glæden tilbage ved at synge.
I begyndelsen var min intention at udvikle min stemme, men blev hurtigt klar over at det psykologiske arbejde er en ligeså vigtig del af processen for at udvikle mig bedst muligt som solist. Det psykologiske arbejde blev derfor en lige så vigtig del af forløbet, da jeg først og fremmest skulle ud af min ”skal”, for at føle mig hjemme på scenen. Det har været en fantastisk rejse, og tydeligt at mærke/høre at jeg har fået meget mere power på stemmen.
Grundet de meget intense moduler får man som hold hurtigt et helt fantastisk fællesskab. På mit hold hjalp vi hinanden med træningen ved at mødes i ferier eller uden for ARI. Ud over det har det givet mig bekendtskaber til nogle mennesker som jeg deler samme interesse med, og som forstår de ting/føleler mm. man går igennem på forløbet. Det er fantastisk at komme i et forum hvor der er plads til alle trods forskelligheder.
Arbejdet på grundkurset har lært mig en masse ting om mig selv. Jeg er kommet et skridt nærmere på at finde ud af hvem er jeg, ikke kun som sanger, men som menneske. Min beslutning om at starte på grundkurset har været den bedste gave jeg kunne give mig selv. Ikke mindst har jeg udviklet min stemme. Jeg har fundet troen på mig selv!! "